Wolf & Man - Ulver

Da Trolddomen bleff h¦ved — & need

Paa Jorden han sv¦ved: Da som nu Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,

Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten

Dend vaer Smerte

Medens han gik omkring

Blandt Mennisker, vaer han skuffed fèrst:

I Liivets ydre vaer der intet Skifte

Lig det han hafvde fèlt i Ulvens Liiv

De tr¦ller under ham

Med at troskyldig Sind

Fryckter ham,

Een Krafft aff sand Natur,

Som Sanser uden Selfbedrag

Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag

Lig Kv¦ldens Farver, Nattens Aandedrag

For ingen Guderèst hafver nogensinde

Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede

D¦mon, Phantom & Varulv

Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde

End han —

I hans Hi¦rte: Een Affgrund tung

Som det sorte Hav

Der eldsker sine Dyb

Der —

Sammenkrèget

I Vintrens Bund

F¦lder han al deris Gl¦de,

Liiv, Mod & Haab

Maanen, stiigende paanye,

Hilser ham fra en sunken Himmel

…Oc ved den lydende Midnattssalme

Som Fryckt i Natten v¦ver

Skald de ffromme atter falme

The spell did breake and gave release

To hours amongst Mankynde

But then, as now, the strayn

Of living, breathing, yea ev’rie move

A burden approaching payn

Dishearten’d he was

As he wander’d with men

On the surface of life — no change

No change as the Beast within

They fear him, these fooles

A power pure, nature unveil’d

Perception sans delusion

Amongst them he walks unseen

Like a tint if Twilight

The breath of Night

No voice of God did tell

Man what He did hide

Werewolf & Phantom, Daemon & Beast —

Mere names given to what they fear’d

But he —

In his heart: An abyss unfathomable

As teh blacken’d sea

Which loves its deeps

There —

An animal shadow crawling

O’er the wintry soil

All Hope, Joie & Life he slayes

The Moone, rising anew,

Bids him welcome from a waning sky

… And by the sounding

Of his midnight psalme

Feare shall be harvest agayn

From the Pious hearts of men