Nidvisen - Svartsot

Hey!

Skampletten sættes på dig, nidding!

Hey!

Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner

Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig

Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner

Koldt, fra kroppen kappet, gabet gnægger nu I tavshed

Øgets øde øjne uden spor af ømhed stirrer

Over mørke marker, stangen knejser stolt y stilhed

Hey!

Skampletten sættes på dig, nidding!

Hey!

Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg sender dig argskab, jeg sender dig galskab

Jeg sender dig pinsler, jeg rister rune tre

Trolden, algen, tursen, trænger på I tussemørket

Vætten aner varsler, farer værgeløst om I vanvid

Rodløs er hin rådvilde, revet ud af dvalens glemsel

Den vil fred ej finde, før du her fra landet flygter

Hey!

Skampletten sættes på dig, nidding!

Hey!

Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen

Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt

Dulgt' er dåden dyster, døden din jeg spår I mulmen

Varligt vælges ordet, gammel visdom deri vogtes

Mørke ord jeg mæler, røver magt fra mand og mandsling

Disse ord jeg råder, disse ord jeg rister rette

Hey!

Skampletten sættes på dig, nidding!

Hey!

Skamskændt, så skal du dømmes nidding!

Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner

Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig

Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen

Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt