Jagten - Svartsot

Når vinden buldrer i vinternatten, men skoven er stille

Da er det bedst at holde sig inde bag lås og slå

Var dig, var dig

For den vilde jagt

Når vinden hyler I nattemulmet på mørke heder

Og julebluset I askedyngen på arnen ulmer

Da kan man høre to hundes grøen, en fjern en næmer'

Så si’r de gamle «Nu rider følget, nu starter jagten»

Var dig, var dig

For den vilde jagt

Når hestevrinsken og hovslag høres I nattens tomhed

Sæt stål I døren og spjæld for gluggen, søg ly I halmen

For da kan flokken dig ej forfølge og volde skader

Men ve den vandrer, den ganger ene ensomt sted!

Jep!

Stygge er jægersmændene, svare og sorte som døden

Grumme er de sorte hunde, grimme, store og bredøjed'

Sorte er horsene de rider, sorte er bukkene de rider

Gru de hvileløses ridt, gjaldene færdes de igen

Når vintervinden uvented vender, skal du være varsom

Og hører du hovslag og tæller otte på hersens ganger

Da kan du vide at jagten kommer og kræver ofre

For med den drages en tid med ufred, din død til følge!

Var dig, var dig

For den vilde jagt