Aethelred - Svartsot

Som Ælfthryth sønnen barsled'

Da såedes skæbnens sæd

En halv snes år var han, da

Englands højsæde rømmet stod

Dog kun den yngst' kongsemne

Hans moder kunn' ej dy

Hos rådmænd råd hun søgte

Den ældst' mått' ryddes af vej

Ædel-råd var det, han hed

Af væsen ej helt sandt

På hans skatte og hans arv

Ville andre gøre krav

Vikinger våged' agtsomt

Havde set hans verden før

Iagttog med ivrigt øje

Indkaldt' mænd og sejled' did

Ti tusinde pund rent sølver

For at trække os fra hans kyst

Næste gang vi rider bølgen

Skal vi have tyve tusinde mere

Ej på slagmark vandt han sejr

Selv om han prøved' længe

Hans bravest' og hans bedste

Blev sorte ravnes rov

Men riget reddes skulle

Og gode råd var dyre

Hans råd tilråded' gælden

At dæmpe danskens rasen

Og dansken kom til kongen

Med fordringer til kamp

(Men) med skibe fyldt med skatte

Loved' de at sejle bort

Ti tusinde pund han gav dem

Af skærest' sølvertøj

Da dansken atter landed'

Fik de tyve tusinde mere

Ti tusinde pund rent sølver

For at trække os fra hans kyst

Næste gang vi rider bølgen

Skal vi have tyve tusinde mere

«Indfries én gang gælden»

Sagde rådets mænd så tit

«Indfries danegælden

Bli’r vi aldrig dansken kvit»

Ti tusinde pund rent sølver

For at trække os fra hans kyst

Næste gang vi rider bølgen

Skal vi have tyve tusinde mere