Den Første Guitar - Kim Larsen

Han fik sin første guitar af onkelen og tanten

Født som han var med musik i ascendenten

Du milde himmel, hvor var den flot og stor

Lyserød og med positionsmærker af perlemor

Han hamrede på den både dag og nat

Stilled' op i amatørkonkurrencer og hyled' som en vildkat

Første gang blev han kun nummer sjok

Og græd som et barn, det lille følsomme pjok

Næste gang gik det tåleligt

Og tredje gang var han simpelthen dynamit

Og så kom der fart på, for drengen kunne spille

Alle ville se ham, alle ville pille

Ud og køre med professionelt band

I sportspaladserne fra Gedser til Skagen

Billeder i både Se og Hør

Wauw, sikke dog et eventyr

Ku' få hva' han ville og meget, meget mer'

Kys og kaviar, og det man ikke ser

Hele verden er din ven

Og så brister boblen igen

Vi ved det allesammen, vi ved, hvordan det ender

Idolerne de brænder deres sommerfuglevinger

Stjerner kommer, stjerner går

Der kommer nye til næste år

Herren gi’r, herren ta’r

Herren er en guitar

Nu står han og spiller på en sidegadebar

Paradis det er langt herfra

Gæsterne er fulde, der er møgbeskidt

Det er ikke, hva' det var, men det' musik