Interlude - Hong Kong

Dråberne driver dovent ned ad bladene

Den fugtige mulder den strømmer om et væksthus under sommeren

Et koldt glas hvidvin i en velduftende have er alt han drømmer om

Melankoliens sidste stund i solnedgangen før efteråret

Ved marmor springvandet man så ofte har opsøgt for at mindes varmens

forgængelighed

En nøgen krop under hvide vindueskarme

Hendes svundne smil hvorved man forstår situationens omfang og ulykkelige udfald

Det mindes mange farver, men hun er altid at finde mellem violet og blå

Orange bliver til rødt

Og i glassets genskær ser hans sig selv synk ned på skamlen

For en stund pusler han rundt i køkkenet

Så går han ind og lægger sig