Sidste Skrig - Barbara Moleko

Han var en halvkendt arkitekt

Han fik os gratis ind

Hun synes, han var lækker

Hun lagde sig mod hans kind

Og ligemeget hvad han gjorde

Så hørt' hun på

Hans mangel på respekt

Var det hun over så

Han var rigtig flink

Unden indre varme

Hun blev for blindet af hans stil

Hans sød og charme

Nu går hun kun i tøj

Som han kan li'

Blev hun hans design?

Altid klædt på i sidste skrig

Ja vi ku' godt se det

Men hun blev ved

Længere og længere gled hun ned

For hun var vild med ham

Ja det kunne vi se

Vi sagde ikke noget

Vi gjorde ingenting

Nu kigger hun på os

Med øjne uden lys

Og ringer kun tilbage

Når manden han er ude bys

Forvirret og for længe blev det ved

Hun forvekselede det med kærlighed

For han var rigtig flink

Unden indre varme

Hun blev for blindet af-ja hans stil

Hans sød og charme

Endelig lang om lange

Var det forbi

Over alle bjerge

Hører vi det sidste skrig Owow-oh-oh

Ja vi ku' godt se det, Yeah

(men hun blev ved)

Længere og længere blev du ved

For hun var vild med ham

(det ku' vi se)

Vi sagde ikke noget

Vi gjorde ingenting

Vi ku' ik' sige det

(vi ku' ikke sige noget)

Nej nej

(langsomt forsvandt hun ind til ingenting)

Ind til ingen ting

(hun var vild med ham)

Hun var vild med ham

(det ku' vi se)

Vi sagde ik' noget

Vi gjorde ingenting